Vandring holder dig fit, og god mad af gode råvarer giver livskvalitet - alle disse ting kombinerer Salzburg Almenweg.
Den 350 km Lange Salzburg Almenweg fører dig til mere end hundrede rustikke alpehytter i Salzburg provinsen. Du behøver ikke vandre alle 31 etapper, men måske kunne du undervejs på din ferie i Gastein tænke dig at prøve en enkelt etape? Nogle af etapperne fører dig igennem Gastein dalen, langs skønne alper, der indbyder til at stoppe op og nyde synet. Kunne du tænke dig at opleve mere? Fra Amoseralm i Dorfgastein kan man selv bage sprødt landbrød, og ved Haitzingalm hytten på Schlossalm kan du kigge med over skulderen når malkepigen Traudi laver lækker hjemmelavet ost af mælk fra bjerggræssene køer, en specialitet i dalen.
Den blå bjergblomst, Enzian, er Salzburg Almenweg symbol. Langs alpevejen kan du finde den på skilte, bænke, græsgange samt Salzburg Almenweg nåle. Få Enzian stemplet forskellige steder på alpevejen. Uanset om du blot har samlet et enkelt stempel eller flere, kan du mod forevisning af dit stempelpas på turistkontoret modtage den eftertragtede Salzburg alpinvejs vandreturspin - din belønning for dine anstrengelser på dine vandreture. Den gør sig godt på traditionelle jakker, frakker eller uniformer, og bidrager til at du i lang tid efter kan mindes dine vandreoplevelser og fortælle dine venner og bekendte om din tur.