Billetter til Yoga Days
-
Gastein
-
Oplevelser
-
Vitalitet
-
Begivenheder
-
Service
Der venter mange mindeværdige og nye oplevelser med disse specielle vandreture gennem Gastein.
Er du interesseret i bjergenes oprindelse, sagaer om drager og bjergvæsner, eller kunne du tænke dig at lære hvilke svampe, du kan plukke og anvende i din næste Gullasch? På diverse skilte kan du lære om ovenstående emner på en billedlig og informativ måde, så du selv uden guide kan få en fantastisk totaloplevelse når du vandrer. Naturligvis venter der dig også fantastiske udsigter og specielle steder langs din vej. Samtidig vil du undervejs på din tema vandretur lære om naturen og kulturen i Gastein.
Fra bjergstationen "Fulseck" går vejen mod Biotophøjen til Arltörl. Habitaterne - biotoperne - rummer mange sjældne dyr, så som salamandre. Nyd den smukke udsigt fra Heumoosalm eller Grabnerhytten, inden du ankommer til Fulseck bjergbanens mellemstation.
De vigtigste info om de lokale svampe kan passionerede svampeplukkere finde på svampevandring i Dorfgastein. På skilte finder du informationer om hvilke svampe, der er velgegnede til madlavning, og hvilke svampe man bør undgå. Denne sti ligger mellem den øverste station og mellemstationen på Fulseck, lidt over Heumoosalm. Beskrivelserne giver også opskrifter på, hvordan du kan tilberede din næste svampe ret.
Mellem landsbyen Klammstein i Dorfgastein og Sportgastein står der ni stenskulpturer på syv vigtige steder. Langs Gasteiner Ache henleder disse kunstværker opmærksomheden på de skjulte dimensioner og forbindelser i landskabet. Informative paneler er tilgængelige på denne interessante vandresti.
En spadsertur mellem de århundreder gamle stenfyr er godt for hjertet. Hold rast på idylliske pladser, benyt dig af de unikke siddepladser af stenfyr eller prøv den store udendørs seng af stenfyr! Graukogel er berømt for sine smukke og urgamle stenfyr. Nogle af de mest majestætiske og mægtigste træer er over 300 år gamle. Hver Mandag er der guidede vandreture.
Har du nogensinde være i Gastein eller hørt om Gasteins helende huler? Eller har du allerede modtaget sundhedsbehandlinger involverende radon terapi? Hvis du har lyst til at lære mere om de fascinerende helende virkninger og Gasteins helende hulers historie, anbefaler vi "Gasteins Helende Huletur" med startpunkt i Hotel Evianquelle. Undervejs kan du på ti plancher læse interessante facts om Gasteins helende huler.
Ti plancher giver indblik i Gastein Sagaernes rige verden. På en afvekslende, idyllisk vandretur kan du fordybe dig selv i dalens hemmeligheder. Måske genkender du et sted fra sagaerne på din vej? Påbegynd denne spændende tur enten fra Gasthof Burgblick, tæt på Klammsteintunnellen, eller fra Gasthof Unterbergwirt i Dorfgastein landsbyen Unterberg.
Den to kilometer lange og med 25 skilte Fuglesti forbinder det historiske centrum af Bad Gastein med det vidunderlige Kötschachtal, en fantastisk by og dal. Langs denne strækning kan man nyde en herlig udsigt over Gastein. Medbring altid jordnødder til de mange egern, de er så tamme, at de gerne vil spise fra hånden! Kötschachtal er også udgangspunkt for adskillige vandreture, deriblandt Höhenweg, vejen til Prossau, Poserhöhe eller Gamskarkogel.
Nationalpark stien i Nassfeld betager med en uforlignelig Naturoplevelse. Fra grønne alpeenge til snebeklædte gletscher bjergtinder, fra dunkle hedesøer over farverige blomsterenge, er denne del af Nationalpark Hohe Tauern enestående. Paneler undervejs kan lære dig mere om områdets flora og fauna, samt fortælle om konserverings initiativer for truede arter. Denne sti lover med garanti en spændende eftermiddag for hele familien.
Brændevinsstien er direkte forbundet med Hauseben-bjergbrænderiet via vandrestien fra Erzherzog Johann-promenaden til Streitberg. Stien, som er ca. 150 meter lang og byder på en smuk udsigt over Gastein-dalen, er udstyret med informationstavler om snaps. Fra frugten til destillatet lærer den besøgende alt om fremstillingen af de ædle dråber. Stien i Salzburg kan vandres og besøges gratis.
Hardtweg i Bad Gastein - engang en smuk højdedragspromenade og i dag en populær vandresti fra byens centrum via kroen Windischgrätzhöhe til Waldhaus Rudolfshöhe og videre mod Kötschachtal - er rammen om temavandrestien "Art & Photos - Fotoart".
Langs stien er der ti værker af fotografen, kunstneren og musikeren Hans Wie Land fra Bad Gastein, som man kan beundre. Stien starter kort før Palfner Bridge. I fremtiden vil Hardtweg blive brugt som et "rejsende galleri" for forskellige udstillinger, så Gasteins kunstnere får en scene.
Hvilke vandreture er særligt velegnede til familier?
Korte vandreture med så meget eventyr som muligt eller et givende mål er særligt velegnede. Bjørnestien i Dorfgastein er en underholdende rute med forskellige legestationer. Astenalmen i Bad Gastein lokker med en stor legeplads og dyr, man kan klappe. Hvis børnene stadig er i barnevogn, er de bedste ruter promenader og skovveje (Angertal, Sportgastein, Kötschachtal, Gasteiner Höhenweg, Achenpromenade...), der ikke er for stejle - sådan en stigning med en barnevogn kan være ret anstrengende. Til en hyggelig pause tilbyder hytterne gode forfriskningsmuligheder til en vellykket afslutning på din udflugt i Salzburgs bjerge.